Anskaffelse/køb

Før man anskaffer sig et par fugle er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i hvilke, der vil passe til de muligheder for plads og pasning man har. Få fat i en go’ bog og læs først grundigt om de fugle, man kunne ønske sig. Når det er gjort, vil man have en god og realistisk viden, om hvilke fugle, der kunne komme på tale og hvilke ikke.

Af og til går det selvfølgelig godt når man spontan køber et par fugle, der tiltaler os. Ofte bliver man skuffet over de krav der bliver stillet til en som fugleholder. Hvor megen tid og arbejde der er ved pleje, prisen for mad og materialer, og det hver dag. Her må vi ikke glemme, at det er levende væsner og intet legetøj,  som man ved manglende interesse bare kan stille hen i et hjørne eller lade forsvinde ned i en skuffe.

Lad os derfor hellere gå den rigtige vej for at anskaffe os fugle. Ellers kunne det komme til sygdom og død for fuglene, og det ikke kun for de ømtålelige fugle. For en selv vil det føre til skuffelse og dårlig samvittighed, måske endda til afslutningen som fugleliebhaber.

Efter at vi har lært hvad der skal bruges til fuglenes pleje, kan der træffes beslutning om anskaffelsen. Ikke kun buret eller volieren må være parat; men også alt nødvendigt tilbehør og foder. Først nu kan vi koncentrere os om selve købet.

Lukket for kommentarer.