Dværgskadefinken

Dværgskadefinken, en perle i fugleverden.
Lepidopygia nana (Pucheran, 1845)

af Peter Axelsen, Flensborg

 Dværgskadefinken stammer fra Madagaskar, hvor den lever som vores Gråspurv. Den er ca. 9 cm og ligner en mini Bæltefinke, dog uden bælte. Den kom første gang til Europa i 1880erne, bl.a. Tyskland hvor Løjtnant Hauth i 1885 (GW årg. 14/1885 s. 522-523) som den første fik opdræt af den, Til Danmark kom den også sidst i 1800-tallet idet V. Wiese havde den først i 1890erne, og han omtaler også opdræt af den. Det første officielle opdræt i Danmark kom dog først i 1911-12 hos M. Listov-Saabye (Stuekultur årg. 9/191112 s. 81-82). Han havde købt dem til en pris af kr. 5,00 pr. par.

Allerede for omkring 25 år siden stiftede jeg som stor dreng første gang bekendtskab med den, idet jeg så den hos fuglevenner. Da jeg altid har været fascineret af de forskellige skadefinkearter, var det derfor et af mine største ønsker, at få mindst et par af den; men på det tidspunkt slog pengene ikke til.

I 2001 dukkede Dværgskadefinken igen op på fuglemarkedet, og efter en del omdisponeringer af mine bure, fik jeg til sidst plads til 3 par.

Ved Danmarks største fuglemarked i Assentoft/Randers købte jeg så 6 fugle, uden dog at vide om det var hanner eller hunner. Efter en tids overvågning kom jeg til den overbevisning, at jeg havde fået 5,1 – ærgerligt! Denne opdagelse gjorde, at jeg blev nødt til, at opsøge andre fugleholdere, der også havde Dværgskadefinker. Efter et par kontakter i Christiansfeld og Herning opnåede jeg at få i alt 4,4 skadefinker (ét par blev senere solgt). De blev placeret i hver deres kassebur på ca. 1 meters længde. I hver bur blev placeret 2 forskellige typer reder, en ved bagvæggen og en ved gitteret, så de havde noget at vælge imellem.

 
3 gamle unger i en lille voliere

Foderet er meget nemt, idet fuglene får alm. tropeblanding som basisfoder, kolbehirse (alm. og rød), lidt grønt (salat og lign.), grit i en skål og sepia-skaller. En vigtig ting er, at sørge for rent badevand, da Dværgskadefinker elsker at bade.

Nu kom problemet med det evt. opmadningsfoder, der iflg. artikler og fuglefolk skulle være levende foder (mikroorme o. lign.). Jeg var blevet nødt til at gå med til, at intet levende foder skulle komme ind i huset, så nu var levende råd dyre! Jeg læste flere artikler igennem og fandt til sidst ud af, at nogle opdrættere havde fået unger uden levende foder, så derfor satte jeg flg. opmadningsfoder sammen: Spiret tropeblanding blandet med tørret æggefoder m. insekter (ORLUX), derefter tilsættes fine tørrede insekter (fra AVIFAUNA). Til sidst bliver det hele fugtet med lidt vand så det bliver til en fast, sammenhægende blanding – fuglene synes det smager godt!

Som før nævnt har jeg altid 2 reder i burene. Grunden er bl.a. at Dværgskadefinker gerne vil have en soverede, Derfor er det godt at have en ekstra rede til det næste kuld, når det det gamle har forladt deres rede, og nu kun vil bruge den som soverede. Jeg lader altid det gamle kuld blive i buret til det nye forlader deres rede. Det skaber af og til problemer, da ungerne tit bliver lidt for nysgerrige og får en over næbet af forældrene (det ser tit temmelig voldsomt ud).


Et af burene i vores arbejdsværelse med 1,1 & 7 unger

Reden bliver bygget af begge forældrefugle, dog er det hannen, der henter/bringer materialet og hunnen, der bygger selve reden indefra. Reden er kuglerund med et lille indgangshul, der nogle gange er dannet som et lille nedadvendt rør. Reden fores med fjer og andre bløde materialer.

Selve kurmageriet hos Dværgskadefinkerne går meget hurtigt. Hannen flyver op til hunnen, af og til med et eller andet i næbbet, begynder at hoppe/syngende ved siden af hunnen, Efter ganske kort tid hopper han op på ryggen af hunnen og parringen gennemføres. Selve parringen afsluttes med at de to fugle ”kysser” hinanden. Dette gennemføres flere gange.

Æggene bliver lagt med ca. 1 pr. dag, til der i alt er 5-6. Rugningen starter efter det 4-5 æg og vare ca. 11-12 dage. Begge forældrefugle ruger. Ungerne kommer til verden indenfor ca. 2 dage og så kommer det store problem – ringmærkningen.


Birgit ringmærker et kuld på 5 unger

Det store spørgsmål er, hvornår kan man ringmærke fuglene. Efter flere fiaskoer i starten har jeg fundet ud af at man bør starte efter ca. 5-6 dage (alt efter hvor kraftige ungerne er), derefter kan man ofte finde de påsatte ringe på bunden af buret. Det er sikkert forældrene, der har pillet ringene af ungerne. En gang har jeg oplevet, at en unge er blevet smidt ud pga. ringen. Det er derfor nødvendigt at kontrollere ungerne indtil alle ungerne beholder ringene på. Det forstyrrer ikke forældrefuglene, at reden bliver taget ned og ungerne bliver ”hældt” ud. De er meget hurtigt inde i reden igen.

 


Et kuld venter på deres ringe

Efter at ungerne er kommet starter fodringen og her kan man opleve nogle virkelige højrøstede stemmer, der er meget skingre.

Efter ca. 21-26 dage kommer de første unger ud, tit kravler de kun rundt på reden en enkelt gang, for derefter at forsvinde ind i reden igen for at blive der endnu et par dage. Ungerne ligner de gamle fugle; men mangler dog det sorte ved øjnene og struben. Som før nævnt bliver ungerne hos forældrene til det næste kuld, derefter bliver de flyttet ud i vores garage i en lille voliere med alle de andre unger, bl.a. også Gouldsamadiner. Her går de på ca. 19-20°C. På dette tidspunkt er ungerne som regel allerede udfarvet, dvs. efter ca. 1½ måned.

Fuglene yngler i vores arbejdsværelse mellem boghylder, hvor der ofte er megen uro, idet fjernsynet/radioen er tændt, telefonen ringer og børnene går ind og ud. Dette viser at fuglene tåler uro – bare de er vænnet til det. I dette rum er der i alt pt. kommet 70 unger på pinden. Så man kan ikke sige at det er en vanskelig fugl.

            
Billeder fra vores arbejdsværelse i 2003

Det er nu kun at håbe, at denne dejlige fugl ikke igen forsvinder fra vores bure og voliere, som sidste gang. Det vil være et tab for os alle uden Dværgskadefinken.  

Sidste nyt (maj/juni 2003) er, at et par, jeg havde sat til at holde pause til sommer, har taget strå, der er faldet ud fra andre bure til at bygge rede i et hjørne i deres bur. Efter at have formet bunden af reden, lagde jeg lidt ekstra kokostrævler ind, så de kunne gøre den færdig. Der er kommet 6 unger. Det store spørgsmål var nu, hvordan jeg fik ungerne ringet uden at ødelægge reden. Med 2 finger fik jeg ungerne ud en efter en, og fik i første omgang 4 stk. ringet. Dette gentog sig 2 dage efter med de sidste 2 unger. Forældrefuglene var selvfølgelig urolige; efter det var overstået, gik de hurtigt ind i reden for at undersøge om alt var i orden. Buret de befinder sig i måler L60xH40xB40.


Reden i hjørnet

Pt. befinder der sig flg. fugle i mit fuglehold: Timor-Risfugle, Gouldamadiner, Rødhovedet Papegøjeamadiner, Hvidbrystet Sivfinker, Sortbrystet Sivfinker, Tyknæbsnonner, Løggrønne Papegøjeamadiner & Peals Papegøjeamadiner. Senere vil jeg prøve at fortælle lidt om hvordan nogle fugle bliver holdt og deres resultater.

Litteratur:
Die gefiederte Welt (forskellige artikler)
Dansk Fuglehold (forskellige artikler)
Stuekultur (9. årg)
”Prachtfinken” af Nicolai, Jürgen & Steinbacher, Joachim
”Das Prachtfinken-Buch” af Horst Bielfeld
”Skadefinker og andre” af Jørgen Møller Hansen
plus andre

Billeder er udlånt/optaget af Peter Axelsen, Flensborg

Lukket for kommentarer.