Hvidbuget solastrild

Hvidbuget Solastrild
(Neochimia phaeton evangelinae)

Navnet evangelinae er fordi det er en underart af Sortbuget solastrild.

Ja, jeg var jo så heldig at få en enkelt unge af denne fantastisk smukke- arige- stridslysten astrild. Man skal ikke holde dem sammen med andre fugle hvis ikke man har en meget stor voliere. Hos mig gik de alene i en på 2x1x2 m med forholdsvis tæt beplantning.

Da de var kommet ud i den udendørsvoliere, kom der ligesom rigtig gang i dem. Nu kunne man se de virkelig mente det med at yngle. De havde jo også prøvet indendørs i et kassebur; men det virkede slet ikke så oprigtigt som udendørs.


Billede 1: Solastrildernes rede

Hannen lage virkelig op til hende, der blev fundet en egnet kasse så byggeriet kunne komme i gang, dette tog et par dage så var ungens fremtidigt hjem klar.

Midt i juli var der 3 æg. Der blev ruget meget fast og midt i august kom der en unge på pind, de 2 andre æg var desværre ubefrugtet.

Ungen var meget lille og kunne ikke flyve, så den opholdte sig hele tiden på jorden. Derfor måtte jeg bruge en hel sæk af dette nye træflis man kan købe til sine kassebure. Jeg var jo bange for, at der var for koldt dernede på jorden til den, men forældrene passede godt på den. Gemme sig kunne den også, så der skulle ledes efter den, hvis man skulle får øje på den.


Billede 2: Farmand ned unge

Først 4 dage efter ungen havde forladt reden, så jeg den flyve ca. 1 m. op i en busk. Et par dage senere fløj den fra gren til gren, godt nok lidt halsbrækkende, men den gjorde det.


Billede 3: Familien samlet

10 dage efter ungen havde forladt reden tiggede den stadig. Den blev fodret; men ikke så meget som tidligere, for forældre­fuglene var begyndt at vende den fra. Hvornår den blev selvstændig, ved jeg ikke rigtig.

Foder var microorme, små melorme, samt en fin frøblanding.

Erik Bo Jensen, Bagsværd

Honningsugerens redaktion takker Erik Bo for beretningen af det flotte opdræt.
Dette blev i 2002 noteret som lokalt 1’ste opdræt i Roskilde og Omegns Fugleforening.
Kurt Flemming Jensen, redaktør

Lukket for kommentarer.